ESG i Aros Capital
Integration af bæredygtighedsrisici
Aros Capital Fondsmæglerselskab A/S anerkender og imødekommer betydningen af miljømæssige, sociale og ledelsesmæssige (ESG) forhold, samt imødekommer etiske og bæredygtige investeringsforslag til vores kunder.
Vi forsøger at imødekomme etiske standarder og værdier. Dette gælder i kunders aktie- og obligations porteføljer, som vi har mandat over eller rådgiver om, såvel som i fonde og alternative investeringer, som vi har foreslået kunder at investere i. Dette medfører, at vi kan vælge en investering fra, hvis investeringen ikke lever op til vores krav. Den ultimative beslutning ligger hos kunden, og såfremt den påtænkte investering ikke lever op til vores krav, da vil vi som minimum præsentere udfordringer for kunden og evt. fraråde kunden at investere.
Læs mere i vores Politik for Due Diligence samt Integration af Bæredygtighedsrisici, som du finder her: Legalt
Bæredygtighed i Aros - Intern strategi
Vi ønsker at være bæredygtige forstået på den måde, at det ikke skal gå på kompromis med funktionalitet, effektivitet og lovgivning mv. Vi ønsker engagerede medarbejdere, som hver dag gør en forskel.
Eksempler på hvordan vi arbejder med bæredygtighed/ESG
Vi ønsker at have en sund og god ledelse internt i Selskabet, hvorfor Selskabets ledelse til enhver tid tager hensyn til det enkelte individ i det omfang, det er muligt. Selskabets direktør ønsker åben dialog og har som princip, at ”døren altid er åben” såvel fysisk som virtuelt.
Vi ønsker at honorere medarbejdere, som kommer med særlige bæredygtige initiativer, der lever op til en række definerede kriterier. Dette fremgår af Selskabets lønpolitik.
Vi har prioriteret at være placeret centralt i Aarhus og København for at sikre bedst mulig infrastruktur for kunder og medarbejdere.
Vi ønsker at bidrage til opnåelse af FN’s verdensmål, og har primært valgt at fokusere på:
Sundhed & trivsel (3)
Vi ønsker at sikre god trivsel og sundhed hos vores medarbejdere ved f.eks. at have ergonomiske stole og hæve-sænkeborde. Selskabets ønsker en løbende og åben dialog omkring medarbejdernes trivsel, men for at sikre, at alle bliver hørt, så laver vi en årlig APV for at sikre at alle medarbejdere trives i de fysiske og psykiske rammer på arbejdspladsen.
Vi ønsker at støtte børn i en svær tid, og har derfor gennem en årrække været ”klovnesponsor” for de Danske Hospitalsklovne. I 2025 er vi “Kæmpe Klovnesponsor”, hvor vi hjælper med at sprede smil og glæde hos indlagte børn i Danmark.
For at forbedre indeklimaet på arbejdspladsen, har vi investeret i grønne planter til vores kontorer. Disse skal endvidere hjælpe med at nedbringe stressniveauet og øge motivationen for virksomhedens medarbejdere
Bæredygtig energi (7)
Aros vil have fokus på investeringer i bæredygtige energiselskaber indenfor alternativ energi og energiteknologi (fx udvikling af vedvarende energi, alternative brændstoffer, energieffektivitet og infrastruktur), som evner at styre de risici og muligheder, der er forbundet med alternative energi og energiteknologier.
Aros har aktivt valgt at købe grøn og klimaneutral strøm til Selskabets adresse i Aarhus. Strømmen stammer fra danske vindmøller og er 100% grøn. Dette sikres ved køb af statsregulerede oprindelsesgarantier.
I 2025 har vi et mål om at reducere strømforbruget med 10 % på vores kontorer.
Ansvarligt forbrug & produktion (12)
Aros indkøber samlet f.eks. kontorartikler, og der handles ikke ind til lager, medmindre der er et aktuelt behov.
Aros’ kontorer er tilpasset antallet af medarbejdere, og når arbejdspladsen forlades, slukkes alt belysning.
I 2025 har vi et mål om at reducere vores mængde af print med 25 % og udelukkende købe FSC certificeret printerpapir. Desuden sendes tomme blækpatroner tilbage til producenten, så disse kan fyldes op og blive genanvendt.
Vi tænker over vores forbrug og køber gerne økologisk fremfor konventionelt